Hjertet på Hjarnø Camping er hovedbygningen. Under den moderne hovedbygnings tag ligger toiletfaciliteterne i den nordlige del af bygningen. I midten findes vaskerummet med vaskemaskine og tørretumbler, opvaskerum, køkken samt fælles opholdsrum med tv, borde og stole.
Toiletfaciliteter
Hjarnø Campingplads nyere toiletbygning ligger i den første del af hovedbygningen. Toiletbygningen indeholder tre store familie toilet- og baderum, et stort puslerum med toilet- og baderum, et meget stort handicaptoilet, samt et stort herretoilet og et stort dametoilet. Ved alle håndvaske er det muligt at tilslutte et el-apparat såsom barbermaskine og føntørrer. Hele toiletbygningen er meget velholdt, top moderne og drives blandt andet med energi fra solvarme. I alle bade- og opholdsrum har vi således dejligt lunt gulvvarme - en ren nydelse bl.a i baderummene. Hovedbygningen har en praktisk opbygning således, at en kørerstolsbruger uden problemer kan komme rundt i hele bygningen.
Vaskerum
I hovedbygningens midterste del findes vaskerum og fælles opholdsrum. Vaskerummet har en vaskemaskine en tørretumbler, og et godt arbejdsbord med tilhørende vask. Brug af henholdsvis vaskemaskine eller tørretumbler koster 5 kr. pr. halve time. Betaling i automaterne for henholdsvis vaskemaskinen og tørretumbleren. Vaskepulver udleves i kiosken.
Opvaskerummet
Ved siden af køkkenet ligger opvaskerummet, hvor opvasken snildt klares. Der er to borde med i alt fem vaske.
Køkkenet
Hjarnø Camping har et stort lyst- og hyggeligt køkken. Køkkenet har en kogeø med 8 gasblus, en stor ovn, samt to store anretterborde med tilhørende vaske. Køkkenet er stort, så selv om mange laver mad samtidig, er der god arbejdsplads.
Fællesopholdsrum
Fællesrummet ligger i samme rum som køkkenet. I fællesrummet forefindes spiseplads, informationstavle med meddelelser/bekendtgørelser/oplysninger mv.. Fællesrummet er for alle campister, og kan frit benyttes. I tilfælde af dårligt vejr, kan teltfolk også spise deres mad her. Om aftenen anvendes fællesrummet til hygge, hvis der ikke er plads i forteltet - hvor der næsten er garanti for at man falder i snak med andre campister - og ofte hygges der til langt ud på aftenen. Dog henstiller vi til ro kl 23 med hensyn til andre gæster.
Udekøkken
Overdækket udekøkken med fire gasblus, koldt og varmt vand, samt tilhørende borde/bænkesæt, hvor maden kan nydes med dejlig udsigt over til Alrø.